Spring til indhold

Chrome udfaser
tredjeparts cookies

Sådan kommer det til at påvirke din online markedsføring

I de seneste år har der været et stigende fokus på brugerens privatliv og databeskyttelse på internettet (GDPR).
Som en del af denne udvikling er en af de mest anvendte internet browsere, Chrome, igang med at udfase tredjeparts cookies..

Dette kan få betydelige konsekvenser for online markedsføring, da tredjeparts cookies traditionelt har været en vigtig teknologi til at spore brugeradfærd på tværs af hjemmesider (cross domain tracking), målrette annoncer og måle kampagneeffektivitet.
Chromes markedsandel på knap 60% globalt [kilde] betyder derfor, at du som virksomhed potentielt kan miste adgang til en stor del af de data, du i øjeblikket bruger til at spore, analysere brugeradfærd og målrette annoncer med.

Browsere som Firefox og Safari har allerede udfaset tredjeparts cookies – i henholdsvis 2019 og 2021 – men Google Chrome har mere på spil qua Googles egne annonceplatforme, som vil blive påvirket. For at løse udfordringen har Google søsat Privacy Sandbox initiativet, som har til formål at beskytte folks online-privatliv og samtidig give virksomheder og udviklere værktøjer til at opbygge succesfulde digitale forretninger. Denne del er dog stadig under udvikling, og vi ved derfor ikke helt, hvad der kommer til at ske på den front.

I det følgende, vil jeg gøre dig lidt klogere på, hvad udfasningen af tredjeparts cookies kan betyde for din online markedsføring, og hvordan du kan tilpasse dig de nye vilkår.

Forbered dig på en fremtid uden tredjeparts cookies: 5 strategier

Hvis du som virksomhed fortsat ønsker at indsamle data og sikre effektiviteten i dine online marketingkampagner, er det klogt at begynde at lægge en strategi for din fremtidige tracking hurtigst muligt. Med udfasningen af tredjeparts cookies og øget fokus på privatlivsbeskyttelse, bliver det afgørende at forstå og implementere nye metoder til dataindsamling.

Det er dog vigtigt at understrege, at der kan være meget stor forskel på nødvendigheden af ændringer i forhold til den enkelte virksomheds markedsføringssetup og specifikke behov.

Hvad er tredjeparts cookies og hvem bruger dem

Cookies kategoriseres som tredjeparts- eller førsteparts cookies baseret på deres tilknytning til det domæne, brugeren besøger. En førsteparts cookie er knyttet til det samme domæne som det website, der besøges, mens en tredjeparts cookie er knyttet til et andet domæne end den hjemmeside, der besøges. Således bliver det muligt at tracke besøg og adfærd på tværs af domæner.

Som det er lige nu, lægger Google Ads f.eks. tredjeparts cookies, så du som virksomhed bl.a. kan målrette annoncer til folk, der før har besøgt din hjemmeside. Hvis din virksomhed er meget afhængig af remarketing i Google Ads, vil det derfor blive en udfordring, medmindre Privacy Sandbox initiativet introducerer en løsning hertil. Hvis du anvender afiliate marketing, kan du også blive udfordret af tredjeparts cookie-udfasningen. Der kan ligeledes være andre tredjeparts tjenester, som du gør brug af på din hjemmeside, der er afhængige af tredjeparts cookies. GA4 (Google Analytics) er derimod ikke afhængig af tredjeparts cookies, men bruger i stedet førsteparts cookies og data-modeling til tracking. Meta pixlen anvender til dels også førsteparts cookies til indsamling af data og tilbyder endvidere Conversion API, som du kan læse mere om i det følgende.

FAQ

Hvad er tredjeparts cookies?

Tredjeparts cookies er små datafiler, der placeres på en brugers enhed af en tredjeparts hjemmeside, snarere end den hjemmeside, brugeren besøger. Disse cookies anvendes primært til at spore brugerens aktiviteter på tværs af forskellige hjemmesider (cross domain tracking).
I online markedsføring bruges tredjeparts cookies af annonceringsplatforme som f.eks. Google Ads og Facebook Ads til at indsamle data om brugernes adfærd, interesser og præferencer. Denne information gør det muligt for annoncører at målrette annoncer mere præcist og effektivt. Tredjeparts cookies kan eksempelvis hjælpe med at vise relevante annoncer til brugere, der tidligere har vist interesse for bestemte produkter eller services, hvilket øger chancen for konverteringer og optimerer markedsføringsstrategier.

Hvorfor bliver tredjeparts cookies udfaset?

Tredjeparts cookies udfases primært på grund af øget fokus på privatliv og databeskyttelse. Brugere bliver mere opmærksomme på deres digitale fodspor og kræver større kontrol over deres personlige data. Reguleringer som GDPR i Europa og CCPA i Californien har indført strenge krav til, hvordan data indsamles, opbevares og anvendes, hvilket gør det vanskeligt at benytte tredjeparts cookies uden eksplicit brugeraccept. Disse reguleringer sigter mod at beskytte forbrugernes privatliv ved at begrænse uautoriseret dataindsamling og -deling, hvilket tvinger virksomheder til at finde mere transparente og sikre metoder til at indsamle brugerdata

Hvilken betydning har det for online markedsføring?

Udfasningen af tredjeparts cookies kan have betydelige konsekvenser for din online markedsføring, alt afhængigt at dit markedsføringssetup, især når det kommer til sporing og målretning af annoncer. Uden tredjeparts cookies bliver det sværere at følge brugernes adfærd på tværs af forskellige hjemmesider, hvilket reducerer mulighederne for præcis målretning af annoncer. Som annoncører og marketingspecialister står vi over for udfordringer med at opretholde effektiviteten af kampagner og må finde alternative metoder til at indsamle og analysere data.
Der vil derofor komme til at være et øget fokus på førstepartsdata og nye teknologier som kontekstuel annoncering og privacy-sikre API’er.